Jeg har en kæreste – alt afhængig af hvem der spørger.

Guldpige og jeg har mange ting tilfælles. Datinglivet er ikke en af dem.
Guldpige er ret iskold… Hun siger hvad hun mener, får mange tilbud og er ikke bange for at afvise fyre blankt.

Der må jeg nok indrømme at mit civile jeg er en smule mere barmhjertig.
Jeg er ikke stolt af at indrømme det, men jeg er nok lidt af en kujon når det kommer til kærlighedsspillet. Jeg tyr hellere til en klassiker som: “Jeg har en kæreste” end ærligt at melde ud at jeg ikke er interesseret.
Den virker hver gang! Og den sårer ingen følelser.

Jeg er virkelig glad for at være kvinde. Af mange gode grunde…
For eksempel er jeg vildt glad for det ikke er mig der forventes at skulle “tage initiativet”.
Hvis jeg var en mand ville jeg aldrig få noget action. Jeg ville være alt for bange for den potentielle 50/50 chance for en afvisning. Så jeg ville tage the high road i stedet og vie mit liv til Xbox, ostechips og nedrullede IKEA persienner.
100% i comfort og vennezonen.

Ja, jeg er klart en sejere pige end jeg ville være dreng.
Og på mange punkter vildt modig, bare ikke når det kommer til kærlighed.

Men måske er det okay ikke at være god til alt – alle superhelte har jo en svaghed 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.