Feminisme – Retten til frihed.

Er trukket i de røde strømper i dagens anledning……

For i dag er en særlig dag. Kvindernes internationale kampdag.
Og for mig er den særlig særlig.

Min mor er dansk, min far er araber og “muslim”. Når jeg skriver det i gåseøjne er det fordi han beder med den ene hånd og stjæler med den anden. Så for mig er det en yderst paradoksal definition, men det mener han selv han er.
Min far forlod min mor og mig da jeg var 2 år… Siden har han on and off været en del af mit liv og for ca. 6 år siden tog jeg en beslutning om at cutte al kontakt med ham.
Det er en hård beslutning, jeg havde mange grunde til at tage.

Det at være “halv halv” har været noget af en prøvelse.
Min mor opdragede mig 100% dansk. Jeg blev konfirmeret, min livret var stegt flæsk, vi holdt juleaften og jeg havde kærester. Alt imens stod min far på sidelinjen og fortalte mig hvordan svinekød var haram, at det tøj jeg gik i var luderagtigt og forstod ikke hvorfor jeg var så dansk.
Han forstod ikke at det barn han havde sat til verden i Danmark var dansk. Han forstod ikke at han ikke havde retten til at bestemme noget, når han selv havde fralagt sig alt ansvar ved at være fuldstændig fraværende.
Han mente at jeg var en luder når jeg rendte med drenge, mens jeg ved hvordan han gentagne gange var min mor utro mens de var gift. Han mente jeg var en luder, på trods af han selv er det mest promiskuøse menneske der kan gå på to ben. På trods af at han selv har børn med 4 forskellige kvinder (og hvem ved sikkert flere..!).

Det skreg af dobbeltmorale og hykleri. Og kvindeundertrykkelse. Det var okay han levede sit liv, drak, røg, tog stoffer og bollede alt med en puls. Men i hans perfekte billede skulle jeg helst sidde pænt og tie stille – gerne med et tørklæde på hovedet.
Så havde han fundet mig en god fætter i hjemlandet og så kunne jeg blive gift med ham og få 10 kilo guld og en ged. Og 17 børn.

Jeg er så fantastisk glad for at bo i Danmark. Jeg er så fantatisk glad for at være kvinde. Men det er ikke alle kvinder der har de muligheder og privilegier vi har her i Danmark.
Tænk hvis man ikke havde muligheden for at jagte sine drømme? Muligheden for selv at vælge den mand man vil dele livet med? Have sex med? Det tøj man gerne vil gå i? At tale når man har noget at sige? At gå og se ud som man har lyst til? At tage sig en uddannelse?

Jeg har en historie jeg gerne vil dele med jer. En oplevelse der ændrede mit liv og mit perspektiv på alting.
Jeg var 17 år og med min far ude og rejse. Vi var nede og besøge familien i hjemlandet. Min far har et kæmpe temperament og vi var blevet uvenner over noget. Han ville endnu engang bestemme over mig og jeg nægtede simpelthen at finde mig i det. Det endte med han slog mig (ikke hårdt – men uanset hvad er det ikke okay!), tog min telefon fra mig og gennemrodede hele lejligheden i raseri for at finde mit pas så han kunne “klippe det i stykker”. Jeg husker det som var det i går. Frygten, klumben i maven, følelsen af afmagt. Han truede med at han ville sørge for jeg aldrig kom til at se Danmark igen. Og han kunne – hvis han ville. Jeg var 17 år, kvinde og talte ikke sproget. Jeg havde alle odds imod mig og vidste jeg ikke ville blive lyttet til. Heldigvis fandt han det i sit hysteriske øjeblik ikke. Og det forblev ved truslen. Men jeg tog en beslutning den dag.
Jeg besluttede at hvis jeg nogensinde kom hjem igen var der aldrig nogen mand der skulle være herre over min skæbne. Jeg skulle aldrig være afhængig af nogen som helst.

Jeg har en tatovering dedikeret til ham. Om vi nogensinde kommer til at tale sammen igen ved jeg ikke. Som sagt er der mange mange gode grunde til dette og jeg ville aldrig blive færdig hvis jeg skulle liste dem her. Men jeg ved at alle mennesker fortjener frihed og retten til at bestemme selv.

Min far svigtede mig. Han svigtede mig som datter, som kvinde og som menneske.

Jeg opfordrer ALLE til at træde ind i kvindekampen – det handler nemlig ikke om letpåklædte billeder på instagram eller Emma Watsons blottede bryst. Det er de mest ligegyldige ting der får allermest omtale i medierne. Det handler om retten til frihed. Om retten til selv at vælge. Om retten til at bestemme over sig selv og sin krop. Og derfor handler det heller ikke kun om kvinder.
Det handler om menneskerettigheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.