Blogger…?

Blogger….. Ordet har altid givet mig en lille smule gagreflections og cringe.
Jeg har altid synes det virkede som en useriøs profession. Herre københavner smart.
(Jeg er 100% københavner – born and bread – no hate. Sku’ lige siges!)
Men det var aldrig på min 10-things-to-do-before-I-die liste.
Alligevel sidder jeg her…. Nu…. Kl 01.43… I mit nattøj – og blogger!

Jeg har fået taget min bloggermødom. Så ondt gjorde det faktisk ikke.

Mandag d. 7 Februar kl. 01.43

Jeg sidder i min seng og lytter til Frank Ocean mens jeg skriver. Det første album selvfølgelig – det der var værd at høre. Beklager hvis det sårer nogen, jeg er meget ærlig.
Min første single Chiller har streamet omkring 150.000 på Spotify. Jeg er allerede ude på clubtour. 11 jobs er booket indenfor mindre end 2 uger. Alt er gået rigtig stærkt. Jeg har både fået en manager og en bookingagent. Anden singlen er lige om hjørnet. Den er endnu bedre hvis I spørger mig. Nummeret hedder Bitch som mig – no caption needed. Der er mange overvejelser. Skal man forkorte titlen til #BSM (det får mig bare til at tænke lidt på porno, men måske det nemmere at få på radioen uden bandeord), hvordan skal coveret se ud, overholder vi deadline for releasedato osv osv…

Der er mange spørgsmål fra mange mennesker. Alt lige fra mine dejlige fans til folk der bare gerne vil starte en diskussion eller provokere en reaktion. Spørgsmål jeg gerne ville besvare individuelt hvis det ikke var så pisse uoverskueligt. Dem jeg får flest af er hvem jeg er og hvornår jeg tænker mig – hvis nogensinde – at træde frem og smide masken. Det kan jeg desværre ikke en gang selv besvare på nuværede tidspunkt. Jeg gør det så længe det sjovt, så ser vi hvad der sker i morgen. Manjana manjana.

Men jeg vil gerne give jer lidt mere af mig selv. Tage jer med om bag kulissen. Dele min rejse med jer.
Så det her blog-projekt er min måde at inddrage jer på. Her får I indblik i min hverdag og alle mine tanker og oplevelser – uden filter. Velkommen til mit surrealistiske dobbeltliv!
Guldpige ucensureret.

Chiller

Min nye single ‘Chiller’. Sangen er skrevet i samarbejde med Flex Music, der har lavet nogle af de største danske hits i 2016. Gi’ den et lyt!